-
1 klirre med
-
2 klirre med
verb. rattle, chink -
3 klirre
clink, jangle, jingle, rattle, tinkle* * *vb rattle ( fx the cups rattled),( om tunge metalting) clank ( fx the chains clanked),( om mønter) clink, chink,( fortsat lyd) jingle,( om nøgler) jingle,( om glas) clink, chink,( om ruder) rattle;[ klirre med] rattle, chink etc. -
4 jingle
'‹iŋɡl 1. noun1) (a slight metallic ringing sound (made eg by coins or by small bells): The dog pricked up its ears at the jingle of its master's keys.) klirring, bjelleklang2) (a simple rhyming verse or tune: nursery rhymes and other little jingles; advertising jingles.) barnerim, regle; slagord2. verb(to (cause to) make a clinking or ringing sound; He jingled the coins in his pocket.) klirre, rasleklirre--------ringleIsubst. \/ˈdʒɪŋɡl\/1) klirring, rasling, skramling, klingklang2) barnerim, sangsnutt, regle3) (irsk eller austr.) lukket vogn med to hjuljingles regler, rim, sangsnutter utilsiktet repetisjon av ord eller melodiIIverb \/ˈdʒɪŋɡl\/1) klirre (med), rasle (med)2) ( nedsettende om vers eller prosa) rime, være full av (bokstav)rim -
5 clatter
'klætə 1. noun(a loud noise like hard objects falling, striking against each other etc: the clatter of pots falling off the shelf.) klirring, smelling, skramling2. verb(to (cause to) make such a noise: The dishes clattered while I was washing them in the sink.) klirre, skramle (med), lage stort rabalderIsubst. \/ˈklætə\/1) klirring, skramling, klapring, rasling2) uvesen, larm, spetakkel3) høyrøstet snakk, støyende stemmerIIverb \/ˈklætə\/1) klirre, skramle, klapre, rasle2) klirre med, skramle med, klapre på\/med, rasle med3) snakke raskt og høylytt, skravle -
6 jingle
['‹iŋɡl] 1. noun1) (a slight metallic ringing sound (made eg by coins or by small bells): The dog pricked up its ears at the jingle of its master's keys.) klingen; klirren2) (a simple rhyming verse or tune: nursery rhymes and other little jingles; advertising jingles.) jingle; -jingle2. verb(to (cause to) make a clinking or ringing sound; He jingled the coins in his pocket.) klirre; klirre med* * *['‹iŋɡl] 1. noun1) (a slight metallic ringing sound (made eg by coins or by small bells): The dog pricked up its ears at the jingle of its master's keys.) klingen; klirren2) (a simple rhyming verse or tune: nursery rhymes and other little jingles; advertising jingles.) jingle; -jingle2. verb(to (cause to) make a clinking or ringing sound; He jingled the coins in his pocket.) klirre; klirre med -
7 clink
kliŋk 1. noun(a ringing sound: the clink of coins.) klirr(ing), skrangling2. verb(to (cause to) make such a sound: They clinked their glasses together.) klirre, skrangle; skålefengselIsubst. \/klɪŋk\/klirr, klirring, skranglingIIsubst. \/klɪŋk\/( slang) arrest, kasjott, fengselbe put in clink bli satt i kasjottenIIIverb \/klɪŋk\/klirre (med), skrangle (med), skramle (med), rasle (med)clink glasses with skåle med -
8 clank
klæŋk 1. verb(to produce a sound like that made by heavy pieces of metal striking each other: The chains clanked.) klirre, ringle, skrangle2. noun(such a noise: the clank of pans in the kitchen.) skrangling, klirringIsubst. \/klæŋk\/(med kjeder, bøtter e.l.) klirring, skramlingIIverb \/klæŋk\/klirre med, rasle (med), skramle (med) -
9 tinkle
'tiŋkl 1. verb(to (cause to) make a sound of, or like, the ringing of small bells: The doorbell tinkled.) ringle, skrangle, ringe2. noun(this sound: I heard the tinkle of glass chimes.) ringling, skranglingringleIsubst. \/ˈtɪŋkl\/1) klinging, klirring, ringling2) rasling, skrangling3) ( om instrument) klimpring4) klingklang, forklaring: velklingende, men innholdstom poesi, musikk e.l.5) (britisk, hverdagslig) oppringning6) ( hverdagslig) det å tissegive (someone) a tinkle ( hverdagslig) ringe noen, telefonere (til noen)have a tinkle (britisk, hverdagslig) tisseIIverb \/ˈtɪŋkl\/1) ringe (svakt), ringle, klinge, plinge, klirre2) rasle med, skrangle med, klirre med3) ( om instrument) klimpre på4) plapre, pludre, skravle, sladre, sludre5) (britisk, hverdagslig) tisse -
10 jangle
'‹æŋɡl(to (cause to) give a harsh (ringing) sound: The bell jangled noisily.) skrangle, klirrerasling--------skramleIsubst. \/ˈdʒæŋɡl\/1) ulyd, rasling, klirring, skramling2) krangel, trette, kjeftingIIverb \/ˈdʒæŋɡl\/1) rasle (med), skramle (med), klirre (med)2) ( gammeldags) krangle, kjefte, kjekle -
11 chink
iŋk(a narrow opening: a chink in the curtains; There was no chink of light in the room.) sprekksprekkIsubst. \/tʃɪŋk\/1) sprekk, revne2) sprekk, hull, tittehulla chink in one's armour et svakt punkt, et ømt punkta chink of light en lysstripe, et lysglimtIIsubst. \/tʃiŋk\/1) ( om mynter e.l.) klirring, rasling, skrangling2) ( slang) småpengerIIIverb \/tʃɪŋk\/(spesielt amer., om sprekk i gulv e.l.) fylle, tetteIVverb \/tʃɪŋk\/1) ( om mynt e.l.) klirre, rasle, skrangle2) klirre med, skrangle med -
12 clink
[kliŋk] 1. noun(a ringing sound: the clink of coins.) klinken; klirren2. verb(to (cause to) make such a sound: They clinked their glasses together.) klinke med; klirre; skåle med* * *[kliŋk] 1. noun(a ringing sound: the clink of coins.) klinken; klirren2. verb(to (cause to) make such a sound: They clinked their glasses together.) klinke med; klirre; skåle med -
13 rattle
rætl 1. verb1) (to (cause to) make a series of short, sharp noises by knocking together: The cups rattled as he carried the tray in; The strong wind rattled the windows.) skrangle, klirre2) (to move quickly: The car was rattling along at top speed.) suse av gårde3) (to upset and confuse (a person): Don't let him rattle you - he likes annoying people.) gjøre usikker/nervøs2. noun1) (a series of short, sharp noises: the rattle of cups.) klirring, skrangling2) (a child's toy, or a wooden instrument, which makes a noise of this sort: The baby waved its rattle.) rangle, skrangle3) (the bony rings of a rattlesnake's tail.) rangle•- rattling- rattlesnake
- rattle off
- rattle throughrasle--------skramlingIsubst. \/ˈrætl\/1) ( instrument) skralle2) rangle, skrangle3) hornringer (hos klapperslange)4) ranglelyd, skramling, skrangling, rasling, klapring, tromming, klirring5) (døds)ralling6) roping, skriking7) skravling, pjatt8) pratmaker, sladrekjerring9) forvirring, oppstyrIIverb \/ˈrætl\/1) rangle, skrangle, skramle, tromme, klirre2) få til å rasle, rasle med3) rope, skrike, bråke4) ralle5) knatre, smatre6) skravle, plapre i vei7) gjøre usikker, gjøre forvirret8) ( hverdagslig) irritererattled ( som adjektiv) irritert, nervøs, forvirretrattle off\/out lire av seg, ramse opprattle on\/away skravle i vei, skravle løs, la skravla gårattle (the) sabres rasle med sablenerattle someone's cage vekke en sovende bjørn -
14 clang
klæŋ 1. verb(to produce a loud ringing sound: The heavy gate clanged shut.) gi metallklang, klirre, klemte2. noun(such a sound: a loud clang.) (metall)klangIsubst. \/klæŋ\/1) metallisk klang, klirring, rasling, skramling2) ( av fugl) skrikIIverb \/klæŋ\/1) klinge, klirre, rasle, skramle2) ( om fugl) skrike -
15 звенеть
vb. klinge, klirre* * *vi+ instr ipf.t. ringe; klirre; rasle med ngt; skurre (om stemmer). -
16 clash
klæʃ 1. noun1) (a loud noise, like eg swords striking together: the clash of metal on metal.) klirring, brak, klang2) (a serious disagreement or difference: a clash of personalities.) sammenstøt, konflikt3) (a battle: a clash between opposing armies.) sammenstøt, slag4) ((of two or more things) an act of interfering with each other because of happening at the same time: a clash between classes.) -konflikt, sammenstøt2. verb1) (to strike together noisily: The cymbals clashed.) slå skramlende (mot hverandre)2) (to fight (in battle): The two armies clashed at the mouth of the valley.) tørne/støte sammen3) (to disagree violently: They clashed over wages.) ryke i tottene på4) (to interfere (with something or each other) because of happening at the same time: The two lectures clash.) kollidere (med)5) ((of colours) to appear unpleasant when placed together: The (colour of the) jacket clashes with the (colour of the) skirt.) stå skrikende mot hverandre, stikke grelt av motIsubst. \/klæʃ\/1) (om høy, ubehagelig lyd) skrell, smell, brak, skramling, skraping, klirring, rasling2) sammenstøt, kollisjon, krasj3) ( om konflikt eller fysisk kamp mellom personer) sammenstøt, trefning, strid4) konflikt, disharmoniclash of interests interessekonfliktclash of opinions meningsbrytning, meningsforskjellcultural clash kulturkollisjonIIverb \/klæʃ\/1) smelle, skramle, klirre, klinge2) skramle med, sette med et smell, slå (sammen) med et smell3) støte sammen, kollidere, krasje4) ryke i tottene på hverandre, ryke i krangel, tørne sammen, komme i strid5) komme i konflikt, ikke stemme, være uforenlig, skjære seg, stride6) ruse, styrteclash together støte sammen, kollidereclash with være uforenlig med skjære seg mot stride mot kollidere med -
17 klinga
I substantiv1. klinge, skarpt eller spidst blad på våben eller redskab (hjælpemiddel, redskab, værktøj, maskine m.m.)stålklinga; svärdsklinga; sågklinga
II verbumstålklinge; sværdklinge; savklinge
1. klinge, ringe, lyde, klirre, klinke -
18 klinga
I substantiv1. klinge, skarpt eller spidst blad på våben eller redskab (hjælpemiddel, redskab, værktøj, maskine m.m.)Sammensatte udtryk:stålklinga; svärdsklinga; sågklinga
stålklinge; sværdklinge; savklingeSærlige udtryk:II verbum1. klinge, ringe, lyde, klirre, klinkeSærlige udtryk: -
19 бренчать
vb. klimpre* * *vi+ instr ipf.t. klirre, rasle med ngt\бренчатьна гитаре klimpre på (sin) guitar -
20 брякать
ipf pfog sem брякнуть1 vi+ instr skramle, klirre, rasle med ngt;2 vtkomme til at sige en uheldig bemærkning.
Перевод: со всех языков на все языки
со всех языков на все языки- Со всех языков на:
- Все языки
- Со всех языков на:
- Все языки
- Английский
- Датский
- Норвежский